Krise i Aalborg i nat: 2.100 borgeres nødkald var nede
AALBORG: Aalborg Kommunes vagtcentral og TDC arbejdede natten til tirsdag på højtryk for at få lokaliseret og udbedret en fejl, som var skyld i, at kommunens nødkaldeanlæg havde nedbrud.
2.100 borgere er bevilget nødkald, som gør, at de altid kan komme i kontakt med hjemmeplejen og sygeplejen. På en typisk nat modtager vagtcentralen omkring 110 nødkald.
For at mindske utryghed hos borgerne var der indkaldt ekstra mandskab i både hjemmeplejen og sygeplejen, så der kunne aflægges tryghedsbesøg til de mest udsatte og syge borgere, oplyser kommunen. Ifølge Nordjyske Stiftstidende begyndte nødkaldet igen at virke tidligt tirsdag morgen, men kommunen kan endnu ikke oplyse om årsagen til nedbruddet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.